Identifikation af "sorte" pletter i vejkryds. - 2002 til 2007
Fyn og Langeland

Materiale anvendes med kildeangivelse: se nederst.
UAG logo

I nogle vejkryds sker flere ulykker end i andre. En kortlægning heraf vises for perioden 2002-2007. I tabeller og kort nedenfor indgår alle patienter, som har henvendt sig til skadestuerne i enten Middelfart, Odense eller Svendborg efter entrafikulykke. Forudsat at ulykken var sket i et vejkryds, herunder rundkørsler. Ulykker sket på strækninger offentliggøres senere (tidligst primo 2010). Bemærk afsnittet med forbehold nederst.



Tabel 1: Samlet antal tilskadekomne i kommunerne for alle kryds i perioden 2002-2007.

Kommune

Antal kryds
i alt

Antal kryds
med skader*

Tilskade-
komne i alt

Sket i kryds
med flest skader*

Motorkøretøj
indblandet

 

Kvinder

 

Mænd

Nordfyns

5142

130

242

60

219

102

140

Middelfart

5354

70

109

36

99

50

59

Assens

6351

164

369

105

325

164

205

Faaborg-Midtfyn

7653

212

458

85

418

202

256

Svendborg

6134

300

916

184

846

405

511

Nyborg

4013

86

176

70

158

80

96

Kerteminde

3330

110

260

102

209

97

163

Odense

14860

1040

5581

547

4202

2704

2877

Langeland

2983

43

78

47

73

30

48

Noter: *: Mindst en tilskadekommet. Med fleste "skader" menes de kryds hvorfra flest tilskadekomne har opsøgt behandling i hver kommune - ialt ca. 10 pr kommune


For hver kommune er de mest ulykkesbelastede kryds navngivet. Se denne tabel. Man skal være opmærksom på, at nogle af de nævnte kryds og områder er ombygget i perioden. Dette er der ikke taget højde for.

Kort og særligt ulykkesbelastede kryds (områder)

Der er i alt på Fyn og Øer cirka 55000 vejkryds og det er derfor et stort arbejde at fastlægge hvilke specifikke vejkryds givne ulykker er foregået i, mens det er en noget lettere opgave at fastlægge indenfor hvilket 100x100 meter område ulykken er sket, idet sidstnævnte kan foretages elektronisk og det første er en manuel proces. Et projekt ved Ulykkes Analyse Gruppen (Hansen & Lauritsen, 2008) har vist, at man ved at anvende den lettere måde kan få en tilstrækkelig god præcision for næsten alle kryds. Yderligere videnskabelig dokumentation fremlægges senere.

Ud fra de stedfæstede oplysninger om tilskadekomst er der for hver kommunerne tegnet et kort med de mest ulykkesbelastede områder (100x100 m). Der anvendes tre definitioner:

kort udsnit
  • type 1: De 10 % af krydsene, som har haft flest tilskadekomne.
  • type 2: Alle kryds, hvor mindst en person er kommet alvorligt tilskade.
  • type 3: Det mindste antal kryds, der tilsammen har haft 10 % af de tilskadekomne.


Tabel 2. Geografiske kort for hver af kommunerne på Fyn og Langeland - perioden 2002-2007

Nordfyn type 1 (flest tilskadekomne) type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)
Middelfart type 1 (flest tilskadekomne) type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)
Assens type 1 (flest tilskadekomne) type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)
Faaborg-Midtfyn type 1 (flest tilskadekomne) type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)
Svendborg type 1 (flest tilskadekomne) type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)
Nyborg type 1 (flest tilskadekomne)
type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)
Kerteminde type 1 (flest tilskadekomne) type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)
Odense type 1 (flest tilskadekomne) type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)
Langeland type 1 (flest tilskadekomne) type 2 (alle alvorlige) type 3 (10 % af tilskadekomne)


Forbehold

Der er nogle væsentlige forbehold når disse kort og tabeller bruges. Det er meget væsentligt, at bemærke, at vi skriver "kryds", mens optællingerne af de "røde" kvadrater på kortene er 100x100m felter, der er derfor områder, hvor overensstemmelsen med det underliggende kryds ikke er helt entydig. Der findes også kryds, som dækker over flere 100x100m felter, fx. rundkørslen i det sydlige Odense ved tilkørslen til motorvejen. Et andet aspekt er forskellen mellem tilskadekomne og ulykker. En ulykke kan medføre en eller flere tilskadekomne, hvoraf nogle kontakter sygehuset og andre ikke gør. Hvis der kun er en tilskadekommen er der overensstemmelse mellem en ulykke og en tilskadekommen, mens der ofte vil være flere tilskadekomne pr ulykke. Et andet punkt er forskelle mellem politiregistrerede og sygehusregistrerede antal.
Alle disse og flere forbehold gør, at man skal lade være med at komme med enkle konklusioner. Fx. at det nødvendigvis er lønsomt, at ombygge kryds, der ligger i givne 100x100m. Måske er der blot mange tilskadekomne, fordi trafikintensiteten er høj - eller der er mange, men alle var sket før en stor ombygning, som kan være foretaget i de sidste år af perioden, hvor oplysningerne er indsamlet.

Kildeangivelse Materiale og figurer fra denne side må anvendes med tydelig kildeanvisning:
Lauritsen J, Hansen D. Dokumentationstabeller og figurer fra analyse af hospitalsbehandlet tilskadekomst efter trafikulykker på Fyn og Langeland i perioden 2002-2007. Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital, 2009.
Kort er gengivet indenfor Region Syddanmarks tilladelser til brug af baggrundskort.

Referencer om stedfæstelse:
Hansen D og Lauritsen JM. Stedfæstelse og formidling af skadestuedata - fra tabeller til GIS. Geoforum Perspektiv nr. 13, 2008 (pdf)
Lauritsen JM, Röck ND, Mikkelsen JB, Jørgensen T. Registrering af trafikskader på skadestuerne til vejvæsenets sortpletbekæmpelse Ugeskr Læger 2002;164(44):5101-4 (link)


UAG logo

Ulykkes Analyse Gruppen

Uddybende materiale om aktuelle emner findes i dokument databasen
Kontakt Ulykkes Analyse Gruppen om spørgsmål og nærmere oplysninger.
Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, DK5000 Odense C, Danmark, +45 65412283